En lang proces…møbler bliver forvandlet!

Da jeg for halvandet år siden startede RetroHjem, var det i et lager med rå mure uden varme og vand. Møblerne tog sige godt ud, men det med at istandsætte, slibe og oliere, var en stor udfordring. Jeg måtte gå på kompromis, og det var med ret dårlig samvittighed. Jeg har altid ønsket at sælge retromøbler fra 50-70érne og gerne med en vis patina, men hvis møblerne har stået uberørt og endda koldt og fugtigt i stalde mm, så trænger de altså til en kærlig hånd og istandsættelse. Derfor var det med stor glæde, at jeg lejede mig ind i lokalerne på marsk Stigsvej 6, hvor der var adgang til både vand og varme.

I dag holder jeg og min fantastiske nabo og kollega Maja, som er indehaver af butikken Lopper med nostalgi  åbent i butikkerne onsdag fra kl. 13-17.30 og hver lørdag fra kl 10-14.

Mange kunder kommer de andre dage til en låst dør…..og måske er du én af dem:-)  Det kan for nogle godt virke lidt underligt, og specielt hvis vi går rundt i butikkerne- hvorfor så ikke låse op, og servicere kunderne??? Det er hverken dovenskab eller snobberi, der her er på spil fra vores side. Jeg brænder for at præsentere de møbler jeg sælger, men som tidligere nævnt, er det vigtig, at de fremstår istandsatte med respekt for møblets originalitet. Herefter kommer der en lang process med at få det hele indrettet og stylet i den rette kontekst- det tager tid….rigtig lang tid.

Vi bruger mange timer på landevejen for at finde teak, palisander og gerne designmøbler, men mange andre sjove genstande kan også fange vores interesse. Vi brænder for genbrug og det at præsentere de møbler vi finder, i en ny og moderne kontekst.

Hvis I skal flytte eller bare have ryddet ud, er I meget velkommen til at kontakte os- Vi kigger gerne forbi og giver en god pris for jeres ting Kontakt RetroHjem